takst/beboerprofiler

Botilbuddet arbejder med fire profiler. Profil 1 betegner det mindste behov for støtte og profil 4 betegner det største behov for støtte. Profilen for den enkelte beboer vurderes efter behov, således at beboeren kan revisiteres med hensyn til støttebehov og relevans i forhold til beboerens udvikling.
Prisen på en plads i botilbuddet Åse Marie afhænger af beboerens profil.

Beboerprofil 1

Beboere, der kan klare sig med verbal støtte og/eller praktisk støtte og hjælp i moderat grad.
Beboere, der på grund af sindslidelse, psykisk skrøbelighed og/eller adfærdsproblemer, har brug for moderat verbal og/eller praktisk støtte og hjælp. De har brug for støtte inden for et eller flere områder. Læs mere om Beboerprofil 1 her.
Kommunal opholdsbetaling pr. døgn pr. beboer: kr. 1.472

Beboerprofil 2

Beboere, der har brug for omfattende verbal og/eller praktisk støtte og hjælp.
Beboere, der på grund af sindslidelse, psykisk skrøbelighed og/eller adfærdsproblemer, har brug for omfattende verbal og/eller praktisk støtte og hjælp i halvdelen eller flere af situationer inden for et eller flere områder, men som også kan beskæftiges alene eller i en gruppe i længere tid. Læs mere om Beboerprofil 2 her.
Kommunal opholdsbetaling pr. døgn pr. beboer: kr. 1.905

Beboerprofil 3

Beboere, der har behov for fuld verbal og praktisk/fysisk støtte samt konstant hjælp.
Beboere, der på grund af sindslidelse, psykisk skrøbelighed og/eller adfærdsproblemer har brug for fuld støtte. Det vil sige verbal og fysisk støtte samt praktisk hjælp i alle situationer inden for et enkelt eller flere områder, hvor nogle beboere vil kunne beskæftiges alene eller i en gruppe i kortere tidsrum. Læs mere om Beboerprofil 3 her.
Kommunal opholdsbetaling pr. døgn pr. beboer: kr. 2,323

Beboerprofil 4

Beboere, der har behov for fuld verbal, praktisk og fysisk støtte af mere end én medarbejder.
Beboere, der på grund af sindslidelse, skrøbelighed og særlig adfærd, kræver koncentreret verbal og/eller praktisk samt fysisk støtte og hjælp i alle situationer inden for flere ydelsesområder af mere end én medarbejder. Medarbejderen skal på et konkret område bruge sin opmærksomhed og koncentration på denne ene beboer, hvor der yderligere er behov for medarbejderbistand. Læs mere om Beboerprofil 4 her.

Kommunal opholdsbetaling pr. døgn pr. beboer: kr. 3.581

Sidebar
Sidebar
24 52 00 41 Find hjem

Kontakt